Til hovedsiden Euro'en


Nedtællingen til fælles mønt i 3. fase

Efter etableringen af ØMU'ens 3. fase, vil deltagerlandene kun have en mønt -   Euro'en. I Maastricht traktaten benævnes den fælles mønt med ECU. Et navn som især Tyskland ikke var glade for. Efter forhandlinger blev man enig om, at navnet skulle være Euro, og at omregningsforholdet skulle være en til en, altså 1 ECU = 1 Euro.

I 3. fase som blev indledt 1. jan. 99 er ECU'en erstattet af Euro'en. Euro'ens kurs vil herefter være bestemt af udbud og efterspørgsel, dvs. at den vil svinge i kurs overfor f.eks. JPY og USD.
Deltagerlandenes valutakurser blev endegyldigt fastlåst i forhold til hinanden og til Euro'en. Det er derfor ligegyldigt, om man betaler i Euro eller f.eks. DEM.
I henhold til Mondorf-beslutningen blev de valutakurser, som skulle danne grundlag for de indbyrdes omvekslingskurser, offentliggjort forud for fastlæggelsen den 1. jan. 99.

Den fælles centralbank ECB begynder at føre penge- og valutakurspolitik. Forløberen EMI nedlægges.

Euro land vil få en betydelig vægt i verdenshandlen på størrelse med USA.

EU USA Japan Andre
Andel af verdenshandlen i 1996* 21% 20% 11% 48%
Andel af BNP i OECD i 1996 37% 33% 21% 9%
Befolkningsgrundlag, mio. indbyg. 289,3** / 372,6*** 266,6 125,8
Kilder:
EU-Kommissionen 1997, "External aspects of Economic and Monetary Union", Staff Working paper, SEC(97) 803.
Statistisk Tiårsoversigt 1998.

*      Ekskl. intra EU handel (handel mellem EU landene)
**    Euro landene, 1996
*** Alle Eu landene.


Køreplanen i ØMU'ens 3. fase:

 år

02 Eurosedler og mønter erstatter de nationale betalingsmidler.

 1. jan.

99

Eurobank transaktioner kan gøres i Euro.

 31. dec.

98

Deltagerlandenes valutakurser overfor Euroen fastsættes og fastlåses.

 1. juli

98 Den fælles centralbank (ECB) begynder at arbejde.

 3. maj

98 Det Europæiske Råd afgjorde hvilke lande der kommer med, samt hvem der bliver den første centralbankdirektør for ECB.

 25.marts

98 EU - kommissionen offentligjorde sin vurdering af landenes økonomiske nøgletal.(konvergensrapport)

Store forskelle i opfattelsen af betydningen af en super valuta i Europa.

Euro - projektet blev først og fremmest lanceret som et middel der ville sætte turbo på det indre marked. Først med en fælles mønt, ville handlen mellem landene kunne foregå ubesværet. Lavere vekselomkostninger, mindre valutakursrisiko, lettere at sammenligne priserne på varer og tjenester.

Den tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer har udtalt, at euroindførelsen først og fremmest tjener et politisk formål, og dermed ikke så meget de sparede vekselomkostninger og mindre valutakursusikkerhed.

Selv om euroen vil have et større befolkningsgrundlag end dollaren (eurolandene har 290 mio. indbyggere mod USA's 267 mio.) og en større andel af verdenshandlen (21 % mod USA's 20 %) forventes det, at euroen i lang tid kun vil være verdens reservevaluta nummer to.
Der foreligger en lang tradition for dollarens plads i verdensøkonomien, som ikke lige lader sig overtage.
 
Amerikanerne har en ambivalent holdning til euro indførslen. Officielt er holdningen dog positiv. Den amr. finansminister Rubin mener, at det vil være til gavn for både Europa og USA. Fremtrædende amr. økonomer som Martin Feldstein mener omvendt, at euroen kan medføre politiske konflikter mellem eurolandene - og i værste fald føre til krig mellem landene.

Amerikanerne er også bekymrede for den "overrepræsentation" et samlet EU vil få i organer som IMF, G7 og Verdensbanken. Og hvem skal repræsentere euroen her?


Sådan ser Euro sedlerne ud:

Gengivet efter tilladelse fra ECB:
"Draft banknote design © European Monetary Institute, 1997 / European Central Bank,1998". 


Copyright © Jens Engelbredt 1998-99