Til hovedsiden  Schengen-konventionen


Schengen-samarbejdet, opkaldt efter grænsebyen i Luxembourg er et mellemstatsligt samarbejde om grænsekontrol og asylpolitik. 

I 1985 tog Tyskland, Frankrig og Benelux-landene initiativet til et samarbejde på dette område udenfor EU samarbejdet. Den 19/6 - 90 indgik de 5 lande en formaliseret aftale herom. 

Formålet med Schengen er en gradvis afskaffelse af grænsekontrollen mellem landene, og styrke samarbejdet ved de ydre grænser. EUROPOL og EIDU er blevet en del af Schengen-konventionen, hvor også det meget omtalte SIS register hører under. EUROPOL er dog mere end et grænsepolitisamarbejde. Det skal også arbejde mere generelt med grænseoverskridende kriminalitet. (Se også EUROPOL)



Følgende lande har tiltrådt Schengen-konventionen: 

19/ 6 - 90 Benelux-landene, Tyskland og Frankrig. 
27/11- 90 Italien. 
25/ 6 - 91 Spanien og Portugal. 
6 /11 - 92 Grækenland. 
28/ 4 - 95 Østrig. 
19/12- 96 Finland, Sverige, Danmark, Norge og Island. 


Schengen aftalen indeholder bestemmelser om:

Fri passage over de indre grænser uden personkontrol
Samarbejde om kontrol af de ydre grænser (land-, sø- og luftveje) 
Fælles visum regler
Fælles asylpolitik - dvs. Dublin-konventionen skal gælde.
Samarbejde om illegal indvandring
Fælles politi-informationssystem og register (SIS)
Samarbejde om bekæmpelse af narkotikahandel
Politisamarbejde over grænserne - EUROPOL

 

Med Amsterdam-traktaten er Schengen samarbejdet blevet en del af EU-traktats samarbejdet. I første omgang  i søjle 3 på mellemstatsligt niveau.
Der skal senere ifølge Amsterdam-traktaten træffes en beslutning om visum-, indvandrings- og asylpolitikken skal flyttes til søjle 1.
I henhold til Edinbourgh aftalen deltager Danmark kun fuldt ud i dette samarbejde, i det omfang at det holdes på et mellemstatsligt niveau. Flyttes dele heraf til søjle 1, hvilket vil sige at beslutninger herefter træffes på overstatsligt niveau, vil Danmark ikke mere kunne deltage heri.

Ud over Danmarks forbehold, står Irland og Storbritanien helt udenfor dette samarbejde.


Hvad kommer Schengen til at betyde for Danmark?

Schengen-konventionen giver de nationale politistyrker mulighed for at fortsætte en forfølgelse af kriminelle der på flugt krydser (de ubevogtede) grænser. Det kan ske i to situationer. Hvis den pågældende politistyrke ikke kan nå at kontakte det anden lands politi, eller hvis det andet lands politi ikke er parate til at overtage forfølgelsen.
Den såkaldte "hot pursuit" må tillige kun ske i de tilfælde, hvor der er tale om grove kriminelle handlinger som f.eks. drab, narkohandel og menneskesmuling. Præcis hvad der skal forstås ved grove kriminelle handlinger er uklart, om mistanke herom er nok til at der må forfølges. 
Hvor langt den fremmede politistyrke må trænge ind i det pågældende land, er aftalt ved individuelle forhandlinger. For Luxembourg er 10 km gældende, mens Danmark har tilladt (tiltrådt) en grænse på 25 km. 
Det betyder, at tysk politi f.eks. kan operere i f.eks. Tønder, Åbenraa og Broager, mens det svenske politi vil kunne nå København med forstæder, når Øresundsforbindelsen står klar.

I Sønderjylland er det planen, at udvide politistyrken fra de nuværende ca. 80 til 130 politifolk. De 130 politifolk skal arbejde i den såkaldte baglandspatrulje. Det koster altså 50 politiårsværk eller årslønninger (ca. 15 mill. kr. pr. år), at grænsen i henhold til Schengen skal have fri passage. Hertil må der sandsynligvis lægges et betydeligt beløb til udgifter til bevogtning af EUs ydre grænser ved lufthavne, havne og kyststrækninger i Danmark.

Søndag den 25. marts 2001 trådte Danmark, Færøerne, Grønland, Sverige, Norge og Finland så ind i Schengen samarbejdet. Man skal dog stadigvæk have passet med, men der vil kun blive foretaget stikprøvekontrol ved grænsen, som nu kan passeres ved alle vejene over den dansk-tyske (indre) grænse. Der skal forsat kontrolleres pas ved de ydre grænser i EU.


Copyright © Jens Engelbredt 1998